Pilgrim

EL CAMINO DE SANTIAGO 2013

Erik og Peter Hjulmand

Hvorfor vandre til Skt. Jacobs Grav i Santiago ?

 

Ifølge legenden så rejste disciplen Jacob til Spaninen omkring år 50 for at kriste de hedenske beboere i Nordvest Spanien. Det gik ikke så godt, så han rejste tilbage til Jerusalem.

 

Da han kom tilbage dertil blev han halshugget.

 

Omkring år 800 oplever en kristen eneboer en nat et prægtigt lys og han går til det sted, hvor lyset kommer fra og opdager, at der er en grav og i den ligger Sct. Jacob.

 

Skt. Jacob er ifølge legenden ankommet på en stenbåd holdt oppe af engle og drevet i land på Costa del Morte (Muxia) og efterfølgende flyttet til det sted, der nu er oplyst.

 

Graven bliver så flyttet og bliver så endelig lagt, der hvor katedralen i Santiago idag er opført til ære for Skt. Jacob. Og i katedralen er Skt. Jacobs relikvier idag opbevaret i et sølvskrin i katedralens krypt under et rigt udmykket alter.

 

I dag vandre de fleste til Santiago ikke for at få syndsforladelse, men for mange er det et indre kald om at tage fri fra den travle og trivielle hverdag og få en mærkbar afbrydelse og en stor oplevelse for livet.

 

Det siges, at har man først vandret på Caminoen, så vender man tilbage.

 

Det kan jeg skrive under på er rigtigt.

 

En gammel overlevering siger, at Caminoen tager og Caminoen giver.

 

Det skal forstås sådan, at vandring på Caminoen er en fysisk udfordring som tager på dig, men du får mangefold en åndelig berigelse med på vandringen.

 

Buen Camino

 

Camino Frances

 

I foråret 2012 gik jeg fra Somport i Pyænererne til Santiago de Compostela og derfra videre til Finisterre og Muxia på Costa del Morte (Dødens Kyst) ved Atlanter- havet. En pilgrimsvandring på lidt over 1.000 km, som blev vandret på 40 dage

 

Camino Frances er nok den mest kendte og den mest vandrede af pilprimsruterne i Nordspanien.

 

Som pilgrim gå man hele tiden mod vest og man bliver ven med sin egen skygge, som man hele dagen har foran sig.

Vejret og caminoen er en udfordring i sig selv , men strabadserne op- vejes af den helt særlige stemning der er på Cimonen - den mere end 1.200 år gamle pilgrimsvej fra Frankrig til Skt. Jakobs grav og relekvier i katedralen i Santiago de Compostela.

 

Du møder mennesker fra alvedens lande, der alle har det samme mål, nemlig at gå til Skt. Jacobs grav.

 

Du møder de andre pilgrimme, når du vandre på Caminoen, når du tager en pause i en af de mange barer (cafeer), der er i de mange små byer du passerer, du møder dem når du skal finde husly for natten i et af de mange alberques (herberger,) der ligger langs Caminoen og senere på aftenen, når du skal have et aftensmåltid - pilgrimsmenúe - der ofte består af tre retter - suppe - kød/fisk - dessert (alt fra et æble til et bæger is).

 

Du oplever et samvær med søde og interessante mennesker og du skaber og etablerer kontakt og kommer i et fællesskab, der er svært at be- skrive, for det skal opleves.

 

Pilgrimsvandring er jo en gammel kristen tradition, som vi moderne og nok kun lidt troende mennesker ikke rigtig har et forhold til og måske er lidt bange for at tage del i. Men uanset, om du er troende eller ej, kan du få en dejlig oplevelse ved at deltage i messerne i kirkerne og katedra- lerne du vandre forbi og opleve en åndelig rigdom, som det måske er ganske godt at stifte bekendskab med i en fortravlet hverdag.

 

 

De 7 pilgrimsdyder er:

 

Frihed, enkelhed, langsomlighed, stilhed, bekymringsløshed, åndelighed og fællesskab.

 

De består stadig som eviggyldige udsagn og gør kontinuitet fra fortid til nutid,som en stav den moderne pilgrim kan støtte sig ved.

 

  • Erik Hjulmand 14.04.2012 ved Ruesta -Aregónes

Muslingeskallen er det symbol pilgrimmen bærer, når han vandre mod Skt. Jacobs grav.

 

Vandringsstaven og kalabassen er pilgrimmens tro udstyr, så kan han med staven forsvarer sig mod de fare, der er på vandringen og kala- bassen er hans kilde til veder- kvægelse enten ved vand eller vin.

 

Korset og sværet er symboler for Skt. Jacob, der både er den kristne helgen, men også forsvaren af den kristne religion.

Pilgrimsvandring i middelalderen

Pilgrimsvandring i middelalderen var noget af en farefuld færd. Det skal jo huskes, at man startede pilgrims vandringen, når man forlod sit hjem og han/hun gik derefter til fods helt til Santiago, måske Rom eller helt til Jerusalem. De er jo de 3 store pilgrimsmål.

 

Baggrunden for at tage på pilgrims- vandring var ofte, at ens synder var blevet så store eller så mange, at den enste måde man med sikkerhed kunne komme i himmelen, var at bode sine synder og jo større de var, jo støre helgen skulle der til for at gå i forbøn for en ved Himmelens Port. Og Skt. Jacob var tæt på Jesus og dermed Gud.

 

Santiago var for mange kristne nord for Pyrænererne den korteste pil- grimsrute, men bestemt ikke hver- ken den nemmeste eller mindst farefulde. Tværtimod.

 

Det hævdes, at mindre end halvdelen af dem der tog på pilgrimsvandring nogensinde kom hjem igen.

 

Enten døde de undervejs af sygdom, blev dræbt af baditter eller magte- bare ikke at vandre hjem igen.

 

 

Copyright © 2012 . All Rights Reserved